RUDOLF STEINER-SKOLEFORENINGEN I ODENSE

 
Skoleforeningen
Foredrag & kurser Artikler & Film Samarbejdspartnere Kontakt Bliv medlem
  Skoleforeningen - Historie
Skoleforeningen
Projekter
Historie
Bestyrelsen
Årsberetning
   
   
   

Skoleforeningens historie

Hvordan det hele begyndte
I 1950erne var der i Odensegruppen i Antroposofisk Selskab en lille kreds af mennesker, som fandt inspiration i arbejdet med antroposofien.  
Her modnedes den tanke at arbejde for oprettelsen af en Rudolf Steinerskole i Odense. Det blev så besluttet den 27. februar 1961 i forbindelse med 100 året for Rudolf Steiners fødsel, at danne en forberedende forening, Rudolf Steiner - Skoleforeningen i Odense.

Foreningen var tænkt som et minde over Rudolf Steiner, og skolen skulle bære hans navn.
Initiativtagerne var især læge Carin Astrup, som med sit inspirerende engagement formåede at få ideen til at vinde genklang i Odensegruppen. Kun få i kredsen havde selv børn, der var i den skolepligtige alder. Det var således ikke personlige grunde, der var drivkraften bag den arbejdskrævende indsats.

Den første bestyrelse
Kredsen i den første bestyrelse kom fra mange forskellige dele af samfundet. Carin og Svend Astrup var læger. Ove Jappe var lektor, Niels Prahl var pianist. Bendt Veber kunstmaler, Tommy Elsvor redaktør og Karen Holler lærer.
Der var brug for udholdenhed og vedholdenhed, og det skulle vise sig at blive en lang vandring med op - og nedture, og der skulle da også gå 10 år fra oprettelsen af Skoleforeningen til Rudolf Steiner-Skolen i Odense var en realitet. Først da assurandør og konsul Harald Hansen kom til som formand, efter at kredsen havde arbejdet i 7-8 år, blev ideen til virkelighed. Harald Hansen havde iværksætterevner ud over det sædvanlige og derudover forstand på økonomi. Han skaffede omtale i den lokale presse, og der blev arrangeret offentlige foredrag på Odense Katedralskole og i Odense Højskoleforening. Og der blev delt indmeldelsessedler ud.

Som foredragsholdere var det især lærer Henning Andersen fra Vidarskolen i København og lærer Holger Mellerup fra Rudolf Steinerskolen i Aarhus, der stillede op. På hver sin måde kunne de engagere forældre og andre interesserede. Ofte mødte over 100 tilhørere til disse arrangementer.

Hvor skulle skolen ligge?
Egnede bygninger blev fundet i den sydlige del af Odense i Lindved, hvor Odense Kommune havde en tom nedlagt skole- Lindved gamle Skole. Skoleforeningen lejede bygningerne af Odense Kommune med forkøbsret.


Bygningerne indeholdt 2 klasselokaler og en lille gymnastiksal (nuværende sløjdlokale). Derudover 2 lærerboliger. Én lærerbolig med en stor have med mange træer til førstelæreren, og én lille bolig med en lille have til forskolelærerinden! Bag skolebygningerne var der en herlig stor græsmark, der kunne anvendes som legeplads ned mod skoven.


Skolen blev anmeldt i Undervisningsministeriet, vedtægterne godkendt og de utallige papirformalia bragt på plads. Omsider var alting klart. Rudolf Steiner-Skolen i Odense kunne se frem til sin begyndelse efter sommerferien 1971. Heldige var vi, da Odense Bytrafik samtidigt forlængede linje 2 helt ud til Lindved.

1. skoledag 10. august 1971
Omsider oprandt 1. skoledag, 10. august 1971, hvor skolens 3 første klasser stod klar. Børnehave -klassen, som Solveig Wainø stod for. 1. klasse med lærer Ellen Thuesen og 2. klasse med Mogens Thuesen som lærer.


I alt var der 47 elever. Der var strålende solskin og glade og taknemmelige børn, lærere og forældre. Alle samledes i salen. Børnene sad på gulvet. Et lys blev tændt, og et eventyr blev fortalt om drengen, der skulle på vandring ud i den vide verden. Om vanskeligheder og prøver, der skulle overvindes, før prinsessen blev befriet og vundet.
Hvert barn blev råbt op med navn. Enkeltvis gik de op og modtog en lille buket blomster og blev budt velkommen, hvorefter hver klasselærer gik med sin flok til den første undervisningstime på Rudolf Steiner-Skolen i Odense.

 

Én stor festdag
I dagens anledning blev der i den lille skolegård plantet et lille egetræ på knap én meter. Hvert barn puttede en skovlfuld jord godt ned om træets rødder, og der blev vandet grundigt.
Efter endt skoledag samledes lærere, forældre og venner om eftermiddagen til den egentlige åbningshøjtidelighed i skolen sal. Her deltog et par hundrede mennesker.
Der var lykønskninger og taler fra lærere fra de 2 andre Rudolf Steinerskoler i Danmark, Henning Andersen og Holger Mellerup, fra Inger Brockman fra Rudolf Steinerbørnehaven i København. Skolens formand Harald Hansen talte om den danske friskoletradition og om vores plads i friskoleverdenen. Der var lykønskninger fra Antroposofisk Selskabs formand Oskar Borgman Hansen, fra Jörgen Smit fra Rudolf Steinerseminariet i Järna, Sverige, fra Odense Magistrat ved rådmand Poul Nielsen, der bød den nye friskole i Odense velkommen. Formanden for de fynske friskoler Helge Egelund, Trunderup Friskole bød os velkommen i kredsen af fynske friskoler, Skolen første tilsynsførende Frede Petersen fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole talte også ved festlighederne. Endelig talte Holger Hvenegaard Lassen, Selleberg på forældrenes vegne, og Mogens Thuesen holdt skolens tale og takkede på skolen vegne for de mange gode ønsker om et godt og frugtbart skoleliv.
Om aftenen holdt seminarielærer Jörgen Smit, Järna, Sverige foredrag, hvor han talte om at vække børns livsudvikling.

 

Et bestyrelsesmedlems tilbageblik
Tommy Elsvor beskriver om den første fase:
”At være med fra den første begyndelse var et af mit livs bedste oplevelser. Der herskede en pionerånd i ordets sandeste betydning. De fleste lærere, forældre og bestyrelsesmedlemmer mødte trofast op en aften om ugen, uge efter uge og hjalp til med forarbejdet til bygning af den første pavillon, da den lille skole var blevet købt af Odense Kommune, og vi så var herrer i eget hus. Håndværkerne støbte fundamentet, lavede skelettet og tagkonstruktionen og alle installationerne. Forældre og lærere lagde så spån på taget, slog brædder på væggene, isolerede, malede, laserede og lagde gulve. Siden blev der hvert andet år rejst endnu en pavillon med 2 klasseværelser, tegnet af arkitekt Erik Asmussen fra Järna i Sverige. Pengene til driften og udbygningen kom - udover fra statstilskuddet og forældrebetalingen - fra den årlige julebasar. Julebasarerne var virkeligt noget for sig. Salen fyldt med gaver, forarbejdet og skænket af forældre, som også skulle forestå salget deraf.  Basaren var et tilløbsstykke.”

 

Villa Skovly
Naboejendommen Villa Skovly blev pludselig til salg i oktober 1972. Skoleforeningens formand var bortrejst, og der skulle handles hurtigt, for der var flere interesserede købere.  En lille kreds af lærere og bestyrelsesmedlemmer købte huset for egen regning og risiko og håbede det bedste! Da bølgerne havde lagt sig, blev Skovly købt af Skoleforeningen til den oprindelige pris januar 1974. Her var der så et par klasselokaler, skolen kunne tage i brug. I august 1975 fik den nyoprettede Børnehave ved Rudolf Steiner-Skolen i Odense under ledelse af Grete Black til huse i Skovly. I 1993 stod Skoleforeningen for oprettelsen af Skovbørnehaven, som fik til huse i det nyopførte Skovhus i bunden af Skovlys have ned mod skoven. Skovbørnehaven blev sammenlagt med Børnehaven ved Rudolf Steiner-Skolen i Odense i 1999.

 

Køb af skolebygningerne
Da tiden var til udbygning af skolen, efterhånden som flere klasser kom til, afklarede vi med Odense Kommune, at Skoleforeningen skulle købe de gamle bygninger. Deri var der for så vidt ingen problemer, men det var ikke muligt at få tilladelse til at udbygge på matriklen, da stedet lå i landzone. Området måtte derfor ikke bebygges yderligere, og der blev kun yderst sjældent givet dispensation. Mange og lange forhandlinger bølgede frem og tilbage. Gode råd var dyre, og vi blev til slut opfordret til at søge dispensation fra by - og landzoneloven i ministeriet ….og vi fik den.  Vi kendte selvfølgelig ikke sagsbehandleren i ministeriet, men erfarede senere, at han havde et barn på Vidarskolen, Rudolf Steinerskolen i København. Han havde ment – lyder rygtet - at når en gartner ved siden af uden videre kunne bygge en masse mindre pæne drivhuse, måtte der også kunne ligge en køn lille skole!

Skoleforeningens opgaver:

  • Det er foreningens opgave at støtte driften og udvidelsen af Rudolf Steiner-Skolen i Odense og Rudolf Steiner-Børnehaven i Odense.
  • At arbejde for oprettelse af og drift af andre sociale, pædagogiske og almennyttige institutioner, baseret på Rudolf Steiners ideer.
  • Arrangere  foredrag og kurser, der belyser disse ideer.

 

Nye opgaver.
Med oprettelsen af Rudolf Steiner-Skolen i Odense som selvejende institution med egen bestyrelse gik Skoleforeningen ind i en ændret fase. Vedtægterne fik ordet ”oprette” slettet af sin formåls- paragraf, og skoleforeningens rolle blev mere at fungere som støtteforening, hvor hovedaktiviteten i en årrække blev at stå som bygherre for dele af skolens bygningsmæssige udvidelse.  
Efterhånden som skolens økonomi og statens tilskudsregler gav plads, overgik bygningerne etapevis til den selvejende institution. I forbindelse med byggeri af skolens sal i 1985 overgik alle skolebygningerne til Den selvejende Institution Rudolf Steiner-Skolen i Odense.
I 1998 er Skoleforeningen også blevet støtteforening for børnehaven og vuggestuen i Skovly og Skovhuset, og tilbage i Skoleforeningens regi er nu kun nabogrunden med bygningerne Skovly og Skovhuset, der huser børnehaven og vuggestuen Lindeblomst. Senest i 2010 har Skoleforeningen købt tilstødende areal mod syd til udvidelse af legepladsen i Skovly.

Støttevirksomhed
Med hensyn til økonomisk støtte har skoleforeningen været vidt omkring. Ydet rentefrie kort- eller langfristede lån til skolen eller andre steinerskoler og børnehaver. Ydet støtte til oprettelse af skole eller børnehave, udbygning eller vedligeholdelse eller anskaffelse af indbo med videre. Skoleforeningens største støtteprojekt er i disse år (2011) at være ansvarlig for driften af 11.-12. klasse ved Rudolf Steiner-Skolen i Odense samt støtte de forskningsområder, der arbejder for en godkendelse af 11.-12. klasse på landsplan og dermed statstilskud til disse årgange. (gå til Projekter)

Kurser og foredragsvirksomhed
Kurser og foredragsarrangementer har gennem årene været en del af Skoleforeningens virksomhed i samarbejde med Skolen og Antroposofisk Selskab. Emnerne har været mange og mangeartede: Børns udvikling. Skolens baggrund. De fire temperamenter.7års -perioderne. Fagenes betydning. Livskriser. Kristendommens betydning. Meditation. Rudolf Steiners biografi. m. m.