RUDOLF STEINER-SKOLEFORENINGEN I ODENSE

 
Skoleforeningen
Foredrag & kurser Artikler & Film Samarbejdspartnere Kontakt Bliv medlem
  Artikler - Antroposofiens bidrag til ledelse
Artikler
Film
Litteratur
Brochurer
   
   
   
   

Antroposofiens bidrag til ledelse og det sociale

Steen Hildebrandt. Professor og ph.d ved Handelshøjskolen i Aarhus.

Begrebet antroposofi og den antroposofiske tænkning er ukendt af mange, men dens praksis er alligevel kendt af mange, der interesserer sig for økologisk og bæredygtig tænkning.
I år er det hundrede år siden(2009 red.), Rudolf Steiner første gang besøgte Danmark. Det er på den baggrund interessant at stille spørgsmålet:
Hvilken betydning har filosoffen og samfundstænkeren Rudolf Steiner haft for det sociale liv i Danmark?
Et sådant spørgsmål om Rudolf Steiners og antroposofiens bidrag til ledelse og det sociale liv i Danmark kan selvfølgelig ikke besvares særlig præcist, men denne kronik indeholder nogle antydninger. Det er bidrag, der har fundet sted gennem mange år og gennem mange forskellige kanaler.

Det handler om tids- og fagskrifter, foredrag og kurser, forskellige antroposofiske institutioner, konsulenter og rådgivere, børnehaver, virksomheder, hjem for udviklingshæmmede børn og voksne, Hertha Levefællesskab og andre fællesskaber og sidst, men ikke mindst, Steiner-skolerne.

Igennem årene har mange unge mennesker gennemført en uddannelse på Steiner-skole - både i Danmark og i mange andre lande. Mange har gennemført hele den 12-årige uddannelse, og andre har gået på en Steiner-skole i færre år. Alt i alt er det mange tusinde mennesker, det handler om.
Børn og unge, der har fulgt med i livet og undervisningen på en Steiner-skole, vil ofte have en god fornemmelse for naturens helhed og viden om forbindelsen mellem det sociale liv og naturens gang, en forståelse af værdien af de økologiske og socialøkologiske principper, en forståelse af det hele menneskes tanker, følelser og vilje, en evne til at rumme forestillinger om sjæl, åndelighed og forskellige religioner.
De har en klar oplevelse af betydningen af det kreativt-kunstneriske, hvad enten det er musik, tegning, maling, træarbejde, eurytmi eller andre felter, hvor det kreative får lov at leve og folde sig ud. De vil ofte også have en fornemmelse af, hvad man typisk vil kalde alternative opfattelser af sygdom, helbred og medicin.

Meget af dette kan føre til, at de unge mennesker får og viderefører et bredere syn på verden, det sociale liv, sundhed, fødevarer, uddannelse, landbrug og produktion, at de udvikler et bredere og - kunne man måske sige - mere tolerant syn på deres omgivelser. Men det kan selvfølgelig også føre til et meget dogmatisk og ubøjeligt syn på mange ting i livet, og så vil det give sig helt andre udslag i de unges evne til at integrere sig i samfundets almindelige virksomheder og formål.

Ledelse og erhvervsvirksomhed handler jo til syvende og sidst om mennesker og om sociale relationer, og det handler om virksomhedernes samspil med omgivelserne, både de sociale og de naturgivne, og på disse områder har den antroposofisk trænede både stor indsigt og ofte også stor vilje til at arbejde med helhedssyn, balance og med at se og skabe sammenhænge.

Begrebet antroposofi og den antroposofiske tænkning er ukendt af mange, men dens praksis er kendt af mange. Antroposofiens hovedbidrag til ledelse og det sociale liv i Danmark er gået igennem de forskellige ovenfor nævnte praktiske initiativer og institutioner, herunder Steiner-skoler og -institutioner. Hovedbidraget kommer til udtryk gennem det antroposofiske menneske- og natursyn og vil vise sig i biodynamisk, økologisk og socialøkologisk tænkning og praksis og - i det moderne sprog - i bæredygtighedstænkning.

Går vi videre og betragter spørgsmålet om antroposofiens betydning for ledelse og det sociale liv generelt, kan vi konstatere en klar sammenhæng mellem Rudolf Steiners filosofi, således som den for eksempel kommer til udtryk i Rudolf Steiners formentlig vigtigste værk, "Frihedens filosofi" fra 1894 (første danske udgave 1924), og Bernard J. Lievegoeds forfatterskab, herunder B. Lievegoeds organisationsteoretiske hovedværk, "Organisation im Wandel" fra 1974, og "Dynamische Unternehmensentwicklung" fra 1993, der i 1997 blev oversat og udgivet på dansk med titlen "Udviklingsledelse - fra pionervirksomhed til netværksorganisation". B. Lievegoed er utvivlsomt en af de mest betydningsfulde europæiske organisationsteoretikere i det 20. århundrede. Hans bøger har haft meget stor betydning, hvilket også gælder bogen "Man on the Threshold" fra 1983.

Fra disse to forfatterskaber og teoribygninger går der en linje videre til Claus Otto Scharmers forfatterskab, således som det sammenfattes i det banebrydende værk om teori U, der oprindelig udkom i 2007 med titlen "Theory U. Leading from the Future as it Emerges. The Social Technology of Presencing", som året efter blev oversat til dansk med titlen "Teori U. Lederskab, der åbner fremtiden. Mod en ny social teknologi - presencing".

Rudolf Steiners idéer om en syntese mellem videnskab, filosofi, bevidsthed og social innovation har været en klar inspiration både for B. Lievegoed og for C. Otto Scharmer, der eksplicit henviser til det og desuden viser tilbage til Steiners metodiske baggrund i Goethes fænomenologiske videnskabssyn, der ligeledes har sat sig tydelige spor i Teori U.

Med en omskrivning analog til Rudolf Steiner fra "Frihedens Filosofi" siger Scharmer, at vi må undersøge vore egne oplevelser og tankeprocesser på en klarere, mere gennemsigtig og mere grundig facon. Man må, siger han, stole på sine sanser, sine observationer og sin egen opfattelse og bruge disse som det fundamentale udgangspunkt for enhver undersøgelse, men derefter skal man følge kæden af iagttagelser hele vejen tilbage til dens oprindelse.

Hvor R. Steiners tanker i "Frihedens Filosofi" fokuserer på den individuelle bevidsthed, udforsker både B. Lievergoed og C. Otto Scharmer strukturerne i den kollektive bevidsthed, og ud fra det udforsker og arbejder de med, hvad Scharmer i sit forfatterskab nu, lidt håndfast og dristigt, vælger at betegne som social teknologi, hvormed han også ikke bare antyder, men tydeliggør, at vi med Teori U er på vej mod en velunderbygget og veludfoldet teori om ledelse, forstået som det kreative og skabende møde med fremtiden og en forståelse af de højeste fremtidige potentialer.

Organisationsteoretisk bidrager Rudolf Steiner med inspiration til Bernard J. Lievegoed og herfra videre til C. Otto Scharmer til et fremvoksende syn på organisationer som helheder i helheder, som dele af helheder, som neurologiske, sociale, biologiske og systemmæssige fænomener og processer, der kalder på nye praktiske forståelser af den enkelte virksomhed som værende ansvarlig både for sig selv, sine dele og for de helheder, som den er en del af.

Det er den moderne tænkning og den moderne lovgivning omkring socialt og miljømæssigt ansvar, som vi her finder i forening med de holdningsmæssige og forståelsesmæssige ændringer, vi kan iagttage hos såvel politikere som virksomhedsledere.

Steen Hildebrandt er professor og ph.d. ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Artiklen har været bragt i Kristeligt Dagblad 20.juni 2009